• Pandekager:
  • 3 æg
  • 115 g mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 140 ml mælk
  • 1 knivspids salt

  • Tilbehør:
  • bananer
  • blåbær
  • bacon

Amerikanske pandekager ala. Jamie Oliver. Dette er den originale pandekageopskrift fra Jamie Olivers USA roadtrip. Pandekageopskriften giver dig en bunke tykke og luftige amerikanske pandekager, som kan serveres med alverdens tilbehør. Pandekageopskriften på disse amerikanske pandekager er simpel og nem at tilberede. Overrask kæresten eller familien med en lækker brunch i weekenden.

Fremgangsmåde:

  1. Del æggene og læg hhv. æggehvider og æggeblommer i hver sin skål.
  2. I skålen med æggeblommerne tilsættes mel, bagepulver og mælk. Rør indtil dejen er ensartet og tyk.
  3. Pisk æggehviderne stive og rør med en let bevægelse salt heri. Skrab de stive æggehvider op af skålen og vend dem i blandingen med æggeblommer.
  4. Varm en pande med lidt fedtstof og hæld dej på panden i 2-4 klatter , afhængig af pandens størrelse.
  5. Tilsæt nu dit tilbehør, som kunne være bananer, blåbær og/eller bacon på den ‘våde side, som vender op af.
  6. Vend den amerikanske pandekage rundt og bag dem faste og gyldne.

Server amerikanske pandekager ala. Jamie Oliver lune og direkte fra panden. Kan serveres med ahornsirup, smør, creme fraiche, blåbær, banan, chokolade, bacon/pancetta afhængig af hvad smagsløgene ellers er til. Du bestemmer og der er ingen grænser for hvad du kan tilsætte denne lækre opskrift. Prøv dig frem.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.4/5 (16 votes cast)

Amerikanske pandekager ala. Jamie Oliver, 4.4 out of 5 based on 16 ratings